Om

Hjallerup Badmintonklub

Om

Hjallerup badmintonklub er en veletableret forening med en sund økonomi og et øgende medlemstal. På trods af, at medlemstallet i badmintonklubber landet over er faldende har vi vendt skuden i Hjallerup med et stigende antal medlemmer. Selvom vi allerede har et stigende antal medlemmer ønsker vi i klubben stadig at holde medlemsantallet stigende. Alle hold træner og har hjemmebane i Hjallerup idrætscenter. Klubben har både en ungdomsafdeling og en fjer for alle afdeling, hvor der er tilknyttet trænere. Derudover udlejer klubben enkelbaner til motionistbadminton, hvor lejerne selv administrerer brugen af disse.

Hjallerup badmintonklub bygger på værdier, som er udtrykt i nedenstående målsætning:

Målsætning for Hjallerup Badmintonklub

Det skal være sjovt for alle at spille badminton. Alle skal have en god oplevelse blandt andre spillere, under hensyntagen til, at ikke alle har de samme ønsker, forventninger eller ambitioner. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Hjallerup Badmintonklub lægger stor vægt på både det seriøse og ikke mindst det sociale indhold i klubbens idrætsarbejde.

HUSK BADMINTON ER FOR ALLE, I ALLE ALDRE, OG PÅ ALLE NIVEAUER !!